Tåsinge
L´hombreklub blev stiftet 11. oktober 1965.
Den første
bestyrelse bestod af:
Knud Eriksen
Arne Toftegaard
Christen Jensen
Ejner Østergaard
Harald Christensen
Om klubbens
start fortæller Erling Littau, som foruden Søren Skov er den eneste, der
var med
fra
begyndelsen:
Jeg blev ansat som lærer ved
Bjerreby-Landet Centralskole (nu Lundby Skole) i 1961.
Daværende skoleinspektør Knud Eriksen
og lærer Arne Toftegaard fandt hurtigt ud af, at jeg
også kunne spille
l´hombre, hvilket medførte temmelig mange private hyggeaftener med
l´hombre
som det
primære.
En aften ved en sådan sammenkomst
luftede Knud Eriksen tanken om, hvor mange der mon var
på Tåsinge, der
kunne spille l´hombre, og om der kunne være interesse for en klub.
Efter nogle drøftelser blev slagplanen
lagt: Knud Eriksen og Arne Toftegaard udfærdigede en
invitation til
en prøveaften, og jeg blev sat til at mangfoldiggøre den på den tids
besværlige
spritduplikator
med håndsving, og derefter uddele den til eleverne, som skulle aflevere
den hjemme.
Der blev indkaldt til prøveaften på
Hotel Troense en mandag i september 1965 og der mødte over 20 op.
Hurtigt blev det til en stiftende
generalforsamling, og jeg kan huske, at Knud Eriksen fremhævede,
at bestyrelsen
helst skulle repræsentere alle hjørner af Tåsinge. Dengang var der megen
forskel på,
om man boede
nord eller syd for Bregninge Bakker, men om det var Knud Eriksens
grundlag for
forslaget kan
kun være gisninger.
Tåsinge L´hombreklub var i hvert fald
en realitet – og selvfølgelig med Knud Eriksen som klubbens
første formand.
Klubben blev født som, og er stadig,
en selskabsklub, hvor der kun spilles selskabs-l´hombre,
mandag er
stadig klubbens spilleaften og det foregår stadig på Hotel Troense.
Klubben har dog gennem de mange år
haft mange hold med i forskellige turneringer …. så
turnerings-l´hombre
er ikke noget ukendt begreb.
Fra 1973 indførtes præmie-l´hombre den
første mandag i hver måned.
Der har alle årene været mellem 35 og
50 medlemmer, og der er 2 medlemmer i klubben, som
har været med
gennem alle årene, nemlig Søren Skov og undertegnede
Erling Littau
|